Teknisk info
Er du i tvivl om nogle af de tekniske detaljer eller symbolerne på din nye tæppeløsning?
Tæpper til boligen, kontorer,
hoteller og offentlige rum
Det stiller forskellige krav til tæppets egenskaber. Vejledninger, tæppeguides, tekniske specifikationer eller svar på spørgsmål om akustik og allergi. Alt det finder du her.
5 GODE RÅD OM RENGØRING AF TÆPPER
Støvsug allerede fra første dag
På den måde sikrer du, at du får fjernet eventuelle overskydende fibre, støv og snavs fra pålægningen.
Støvsug hyppigt og anvend et hårdt mundstykke
Støvsugning er den mest brugte måde til at rengøre tæpper. Du fjerner støv og løst smuds.
En effektiv støvsugning handler både om sugeevne og mundstykkets udformning ift. gulvtæppetypen. Ved tæppetyper med uld og naturfibre, skal du altid vælge et glat mundstykke uden børster.
Fjern pletter straks
Jo hurtigere du fjerner en plet, des lettere er den at fjerne, og samtidig mindsker du risikoen for, at den spreder sig til et større område. Generelt skal du anvende en tør klud uden farve til at suge spildte væsker op; gnid ikke på pletten, men bearbejd den udefra og ind.
Brug det rigtige pletfjerningsmiddel
Der findes mange forskellige effektive pletfjerningsmidler på markedet. Kontakt din lokale danfloor-forhandler for råd og vejledning til hvilket middel, der bedst plejer dit tæppe.
Test midlet på et stykke rest-tæppe eller et ikke fremtrædende sted, for at være sikker på effekten. Og husk altid at vælge den rette dosering, så du ikke efterlader rester i tæppet.
Brug så lidt væske som muligt til rensning
Fugt påvirker indemiljøet negativt. Trænger dit gulvtæppe til en grundig rensning, anbefaler vi, at du kontakter din lokale danfloor-forhandler for råd og vejledning.
DOWNLOAD VEJLEDNINGER
EN 1307 Klassificering
Generelt klassificeres tæpper iht. en fælles Europæisk Norm eller standard, som hedder EN1307. EN 1307 fortæller om tæppernes egenskaber og egnethed m.h.t. brugsintensitet. Tæpper kan inddeles i klasser fra 21 til 33.
Klasse 21
Bolig – let brug. Værelser og soveværelser
Klasse 22
Bolig – moderat brug. Opholdsrum og værelser
Klasse 22+
Bolig – normal brug. Opholdsrum, entré, gang og kontor
Klasse 23
Bolig – kraftig brug. Opholdsrum, entré, gang og kontor
Klasse 31
Erhverv – moderat brug. Butikker, hotelværelser, kirker, kollegieværelser, mødelokaler, gang/entré og opholdsrum i privat bolig.
Klasse 32
Erhverv – normal brug. Biblioteker, biografer, teatre, butikker, institutioner, kantiner, kontorer, pengeinstitutter, plejehjem, restauranter, selskabslokaler og skoler.
Klasse 33
Erhverv – kraftig brug. Afgangshaller, biografer, teatre, butikker, institutioner, kantiner, elevatorer, hotelfoyerer, indgangspartier, kontorer, skoler, restauranter, trapper/gange, skibe, tog og busser.
SERVICE OG GARANTI
+45 ÅRS ERFARING
Som kunde hos danfloor trækker du på de mange erfaringer, vi har gjort os gennem mere end 45 år i branchen. Du er altid velkommen til at kontakte os for at få gode råd og vejledning om dit nye tæppe.
Du kan også få produktbrochurer, rengøringsvejledninger, materialebeskrivelser m.m., som du kan anvende i dit daglige salgsarbejde.
GULVBRANCHEN
I DANMARK
danfloor har en plads i Gulvbranchens bestyrelse, hvor vi repræsenterer de danske
tæppefabrikker, og vi har, i mere end 30 år, været repræsenteret i det fagtekniske
udvalg for tekstile gulvbelægninger.
Vi arbejder for, som leverandør, at påvirke branchens standarder og udvikling.
Alle vores produkter er gennemtestede i henhold til gældende love og krav og
derfor kan vi yde en række omfattende garantier.
• Erhvervskollektionen er godkendt i henhold til Gulvbranchens standarder